Professionel og smertefri rodbehandling i Hvidovre

Oplever du smerter i en tand?

Så er det vigtigt at søge tandlæge i tide. I mange tilfælde er der tale om bakterier, som er trængt ind i tanden. Løsningen er en rodbehandling – en behandling, som er helt almindelig og ukompliceret.

Hos Hvidtand tilbyder vi professionel rodbehandling i klinikken i Hvidovre uden store smerter. Her kan du være sikker på et erfarent og dygtigt personale samt et tilfredsstillende resultat til en fair pris. Læs mere om rodbehandling her på siden.

Få hjælp til rodbehandling

Gør noget ved dine tandsmerter allerede i dag – det kan spare dig for mange penge. Ring til Hvidtand på +45 36 75 07 77, hvor vi både kan svare på spørgsmål og tage imod din tidsbestilling. Vores klinik ligger i Hvidovre Stationscenter, så der er nem adgang, hvis du leder efter en dygtig tandlæge til at varetage din rodbehandling i København.

Hvordan foregår en rodbehandling? Kort om behandlingen

En rodbehandling er en hyppig behandling, som vi hos Hvidtand har stor erfaring med. For at være helt sikker på den rigtige diagnose, tager vi først og fremmest et røntgenbillede. Med røntgenbilledet får vi kortlagt problemets omfang og den videre behandling.

Inden selve rodbehandlingen tilbyder vi at lægge en lokalbedøvelse. Vi anbefaler, at du tager imod dette tilbud, så du ikke oplever smerter under selve behandlingen. Rodbehandlingen påbegyndes ved at bore et hul i tanden. Her får vi adgang til tandkanalerne, hvor vi fjerner de bakterier, der er trængt ind i tandnerven. For at sikre at alle bakterier er væk, skyller vi tanden med en desinficerende væske.

Rodfyldningsmateriale

Når alle bakterier er fjernet, fyldes tanden med rodfyldningsmateriale. Vi bruger udelukkende de bedste materialer til vores rodbehandling her i Hvidovre, så du kan være sikker på et flot og tilfredsstillende resultat.

Rodbehandling i Hvidovre? Ring til os på +45 36 75 07 77 og lad os aftale nærmere. Mærker du smerter i en tand, så reager hurtigt – du sparer dig selv for mange penge og yderligere smerter.