Basis tandbehandling

Basis tandbehandling består af:

Eftersyn:

Et eftersyn i forbindelse med vores basis tandbehandling har forskellige navne alt efter, om det er første gang, du kommer på klinikken eller om det er det årlige eftersyn, du kommer for at få klaret. Uanset, hvilken af de to behandlinger du har behov for, er prisen den samme.

Ny patient:

I forbindelse med vores basis tandbehandling får du som ny patient den undersøgelse, som kaldes en diagnostisk grundundersøgelse (DG). Denne undersøgelse foretages enten af en af vores tandlæge eller af en af vores tandplejer.

Undersøgelsen indbefatter, at vi spørger ind til dit generelle helbred, din historik i forhold til tandlægebesøg og anden relevant information, såsom rygning og kostvaner. Vi undersøger dine slimhinder i munden, dine tænder og dit tandkød, og vi laver et skema over, hvilke tænder og eventuelle fyldninger, kroner, etc., som du har i din mund.

Vi undersøger, om du har nogle gener fra dit kæbeled og tyggemuskler og stiller diagnoser, hvis du har nogle sygdomme i munden. Diagnoser kunne fx være et hul (caries), en knækket tand (fractura dentis) eller tandkødsbetændelse (gingivitis).

Ved den diagnostiske grundundersøgelse skal vi derudover kortlægge, om der er nogle risikofaktorer hos dig, og hvor stor en risiko du har for at udvikle en eventuel tandsygdom. Desuden skal vi lægge en plan for at løse eksisterende problemer.

Det kunne fx være, at dit tandkød er rødt og irriteret (gingivitis), pga. manglende renhold mellem tænderne, hvilket er en risikofaktor. Vi skal så hjælpe dig, så du kan blive bedre til at holde dine tænder rene, sådan at dit tandkød bliver sundt.

Et andet eksempel kunne være, at du har et hul (caries), som må laves med en fyldning. Vi løser det aktuelle problem ved at rense tanden og lave en fyldning, men vi skal sammen finde årsagen til, at du har fået et hul (caries) og hjælpe til, at du undgår at få flere. Vi skal desuden planlægge, hvornår du skal komme igen på baggrund af det, som vi har fundet ud af.

Alle tandlæger arbejder ud fra en tretrinsskala, som baserer sig på farverne grøn, gul eller rød. Hvis du placeres i den grønne kategori, ser alt fint ud. Placeres du derimod i den røde kategori, skal vi holde ekstra øje og foretage ekstra tiltag med hensyn til tænder, slimhinder og/eller tandkød.

Alt afhængigt af, hvad vores diagnostiske grundundersøgelser viser, dvs. hvordan dine tænder, slimhinder og tandkød har det, vil du blive placeret i en af kategorierne, grøn, gul eller rød, i tretrinsskalaen.

Tilbagevendende patient

Som tilbagevendende patient vil du ved vores basis tandundersøgelse få den undersøgelse, som kaldes en statusundersøgelse (SU). Den foretages af enten en af vores tandplejere eller af en af vores tandlæger.

Ved en statusundersøgelse spørger vi ind til, om der er nogle ændringer i dit helbred, og vi registrerer, hvis der er nogle ændringer i forhold til dine tænder, slimhinde, bidfunktion eller tandkød. Vi stiller diagnoser og vurderer, om der er sket nogen forværring eller forbedring i forhold til, hvad vi tidligere har set i din mund. Hvis vi finder nogle tilstande, som skal behandles, lægger vi sammen en plan for det. Det betyder, at vi aftaler, hvornår du skal komme igen, og eventuelt revurderer, hvilken kategori du hører til – grøn, gul eller rød.

Vores mål er at få så mange i den grønne og sundeste kategori, hvor der er behov for færrest mulige tandlægebesøg.

Tandrensning:

Hvornår skal man have en tandrensning:

Vi anbefaler at få lavet en tandrensning, hvis du har hårde belægninger på tænderne, også kaldet tandsten. Tandsten dannes ud fra komponenter i spyttet og binder sig til tandens overflade.

Hårde belægninger kan kun sidde fast på tænderne, hvis de ikke er helt rene. Der er ikke bakterier i selve tandstenen, men der sidder oftest mange bakterier ovenpå, da tandstenens ru overflade er ideel for bakterierne.

Ved en tandrensning fjerner man de hårde og de bløde belægninger på tænderne, dvs. på tændernes krone og i normale, sunde tandkødslommer (pocher). Hvis man har tandkødsbetændelse (parodontitis), har man ikke sunde pocher.

Sunde pocher er tandkødslommer på under 5 millimeter, som ikke bløder. Har man derimod blødende tandkødslommer på over 4 millimeter, er der behov for mere end en almindelig tandrensning.

Hvorfor skal man have foretaget en tandrensning:

Tandsten og belægninger kan give anledning til sygdom i munden, såsom huller (caries) og/eller tandkødsbetændelse (gingivitis og parodontitis). Ved at få en tandrensning forebygger du sygdom i munden i at opstå og/eller behandler sygdom, som allerede er opstået.

Hvor ofte skal man have foretaget en tandrensning:

Det bliver vurderet individuelt ud fra, hvor god du er til at holde dine tænder rene. Hvis du har en hel sund mund, og er god til at børste tænderne og rense mellem tænderne med tandtråd, mellemrumsbørster eller tandstikker, behøver du kun at få foretaget en tandrensning én gang om året. I enkelte tilfælde kun hvert andet år.

Hvis du har aktiv sygdom i munden, såsom huller (caries) eller tandkødsbetændelse (gingivitis), vil vi anbefale en tandrensning hyppigere. Hvor ofte en tandrensning vil være nødvendigt, vurderes fra gang til gang sammen med din tandplejer og tandlæge.

Mange mennesker har tidligere gået fast til tandeftersyn hvert halve år, men med de nye gældende retningslinjer, som inkluderer tretrinsskalaen, fra sygesikringen skal alle vurderes individuelt fra gang til gang. Det kan betyde, at nogle skal komme lidt hyppigere og andre sjældnere.

Forhåbentlig vil mange også opleve, at de ved at opnå en bedre mundhygiejne, kan mindske behovet for tandrensning hos tandplejeren eller tandlægen, og derfor minimere tandlægebesøgene.

Hvem foretager tandrensningen:

Hos os vil det oftest være en tandplejer eller en tandlæge med assistance fra en klinikassistent, som foretager en tandrensning. En tandplejer har en treårig professionsbacheloruddannelse i tandpleje, og er ekspert i at foretage tandrensninger.

Hos os har du altid en fast behandler, men fordi vi er en stor klinik, vil vi dog altid være i stand til at tilbyde dig en tandrensning eller behandling hos en anden behandler, hvis der skulle opstå en akut situation eller hvis der er helt særlige tidspunkter, som passer dig bedre end andre.

Hvordan foregår en tandrensning:

Ved en tandrensning fjernes tandsten og belægninger skånsomt. Først bruger vi ultralyd, der vibrerer med 25.000 svingninger i sekundet. Denne rensning er tillige tilsat vand. Ultralydsapparatet fjerner tandsten forsigtigt ved at slå tandstenen til små partikler uden at beskadige tænder eller tandkød.

Derudover bruges håndinstrumenter, hvor man skraber på tændernes overflade, hvis der sidder noget tandsten eller andre belægninger, som endnu ikke er kommet af. Til sidst pudser man tænderne af med en gummikop belagt med pudsepasta for at få tænderne helt glatte og blanke. Herefter er din tandrensning færdig.

Røntgenbilleder:

Kilde: Tekst og røntgenbilleder af Tandlægeforeningen i samarbejde med professor Ann Wenzel

En røntgenundersøgelse udføres, fordi tandlægen skal kunne se knoglen og de dele af tænderne, som ikke er synlige i munden. Det er ikke altid nødvendigt med en røntgenundersøgelse, når man er hos tandlægen.

Efter det almindelige eftersyn beslutter tandlægen, om en røntgenundersøgelse er nødvendig for at kunne afgøre, om der er sygdom i tænderne eller knoglen. Der kan også være brug for en røntgenundersøgelse for at finde ud af, om en sygdom har udviklet sig til det værre eller for at se, om en behandling har virket.

Røntgenbilleder af kindtænder i venstre side af undermunden. Der ses en visdomstand (-8) som ligger horisontalt. Der ses 2 sølvfyldninger (de hvide) i -6 og -7

Er det ubehageligt at få lavet en røntgenundersøgelse?

Til tandoptagelser inde i munden bruges en røntgenfilm. Den sidder ofte i en filmholder, som patienten skal bide sammen om. Det kan være ubehageligt at bide sammen om filmholderen, da kanten kan føles skarp.

De fleste tandlæger har i dag skiftet filmen ud med en plade eller sensor – såkaldt digital røntgenteknik. Det har vi også hos tandlægerne Hvidtand.

En digital røntgenoptagelse har mange fordele frem for en optagelse med almindelig film. Blandt andet ser tandlægen billedet på en computerskærm med det samme uden at skulle vente på fremkaldelse, og samtidig er det lettere at vise billedet til patienten.

Det er vigtigt, at man sidder stille i det sekund, hvor man udsættes for røntgenstrålerne, da billedet ellers bliver sløret og rystet.

Nogle tandlæger har flere typer røntgenapparater

Alle danske tandlæger har et såkaldt dental-apparat, som bruges til tandoptagelser, hvor filmen eller sensoren er inde i munden.

Nogle tandlæger har et stort såkaldt panorama-apparat, hvor man kan fremstille et større billede af alle tænderne, kæberne og kæbeled på én gang.

De store røntgenapparater står i et særligt rum, og filmen er uden for munden under undersøgelsen. Undersøgelsen er derfor ikke forbundet med ubehag. Man skal bare sidde stille under optagelsen, der tager mindre end et halvt minut.

Hos Hvidtand har vi mulighed for at tage panoramarøntgen på klinikken.

Hvornår er der behov for en røntgenundersøgelse?

Den røntgenundersøgelse, der oftest bliver udført hos danske tandlæger, er den såkaldte bite-wing, der viser tændernes kroner og en del af den tandbærende knogle. Bite-wings laves som regel, når tandlægen har mistanke om, at der er forstadier til huller i tandflader, som er vanskeligt tilgængelige ved det almindelige eftersyn, fx hvis tænderne sidder tæt sammen.

VS: Bitewing af venstre side. Der ses et stort hul (mørkt område) i -6, der ses en mælketand ved siden af

HS: underkæbe fortænder med stort knogletab pga parodontitis (parodontose)

Røntgenundersøgelse

Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle. Røntgenstråler kan trænge gennem menneskets væv – også tænder og knogle – som tilhører de hårde væv. Tandlægen kan derfor i nogen grad se ind i tænderne og knoglen på et røntgenbillede. På billedet aftegnes de hårde væv i lyse toner, mens bløde væv som hud og muskler ikke aftegnes, men fremstår som mørke områder. Tandfyldninger fremstår hvidlige.

Røntgenbillede af venstre side af underkæben

Individuel forebyggende behandling/IFB:

Denne behandling kan benyttes, hvis du har et aktiv hul (caries), tandkødsbetændelse (gingivitis), tandkødsbetændelse omkring et implantat (mukositis ved implantat), marginal parodontitis og periimplantitis eller lignende.

Du vil få vist, hvor i munden problemet er, hvilke ting som kan forværre situationen, og hvordan den kan forbedres. Hvis der er tale om et cariesangreb, kan der blive lagt fluor på for at forebygge, at det udvikler sig til cariesangreb. Sidstnævnte kræver nemlig, at du bliver boret og får en fyldning.

Du kan for eksempel få vist anvendelse af specielle mundhygiejnemidler og eventuel speciel tandbørsteteknik. Nogle gange beder vi dig om at vise teknikken bagefter, så vi er sikre på, at du er bedst mulig rustet til selv at udføre det derhjemme.

Vi vil også ofte fortælle og instruere i hensigtsmæssige kostvaner og tobakkens skadelige virkninger i mundhulen.

Er du grøn, gul eller rød?*

*Kilde tandlægeforeningen

Tandlægen skal inddele alle patienter i en grøn, gul eller rød kategori.

Siden april 2015 har tandlægerne skulle inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket sine tænder. Det sker ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Hvornår er du grøn?

Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med hver enkelt undersøgelse vil du kunne få en tandrensning med tilskud fra din region, hvis din tandlæge er godkendt af regionen, og har et ydernummer.

Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året. Derudover får du tilskud til en såkaldt statusundersøgelse og eventuelt til røntgenundersøgelser, der er nødvendige at lave i forbindelse med statusundersøgelsen.

Hvornår er du gul?

Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at tandlægen vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning eller være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året.

Du vil i det omfang, der er nødvendigt i forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger. Du kan kun få tilskud, hvis din tandlæge er godkendt af regionen og har et ydernummer.

Hvornår er du rød?

Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til selv at gøre det bedre, og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient.

Der er tilskud til den nødvendige forebyggende og kontrollerende behandling, herunder tandrensninger. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger. Du kan kun få tilskud, hvis din tandlæge er godkendt af regionen og har et ydernummer.

Hvad sker der, hvis du er henholdsvis grøn, gul eller rød? Se her: